Ungdomshold

Niveau 3 er for begynderen. Der er fokuseres på, at spilleren udvikler en interesse for badminton. Derfor vil badminton relevante lege være en del af den normale træning.
Den tekniske del af træningen vil primært dreje sig om at lære de basale lige slag (clear, lob, netdrop, drop og serv), så bolden kan holdes i luften.
Spillerne vil også blive præsenteret for det relevante benarbejde. Dog vil det være mindre væsentligt på dette niveau.
Derudover vil spillerne lære reglerne (linjer, pointtælling, serv m.m.), hvem der dømmer og det at være fair (fair play reglerne)

Niveau 3 trænes af en til to trænere.


Miniton er en introduktion til badminton for de mindste, og hallen runger af grin, skæg og ballade, når det er på programmet. Det handler om leg og sjove øvelser, når du og dit barn deltager på lige fod i badmintontræningen.

Til Minition vil dit barn hurtigt udvikle sig – især inden for det motoriske. 
Vi leger os til den rigtige teknik med redskaber som balloner, fluesmækkere og miniketsjere. Det handler nemlig om glæden ved at spille badminton og ved at bevæge sig. Alderstrin 6 -8 år.

Niveau 2 er for den erfarne spiller, der ønsker at blive bedre. Det forventes, at spilleren har en vis grad af motivation og er åben overfor nye tekniske aspekter.
Træningen vil have fokus på at forbedre grundslagene (clear, lob, netdrop, drop og serv) både lige og kryds og benarbejdet dertil. Spillerne bliver også præsenteret for nogle af de aspekter, der arbejdes med på niveau 1 – f.eks. presset/offensivt benarbejde, cut, stick smash, smash, baghåndsslagene m.m.
På træningen vil simple taktiske aspekter blive inddraget ift. kamp.

Det forventes ikke, at der spilles turneringer (dog kan det klart anbefales), men klubben ser gerne, at der spilles holdkampe for klubben. 

Niveau 2 trænes af en til to trænere.


Det koster kr. 1.200 at deltage på et hold, næste hold tilmelding koster kr. 700. Bestyrelsen har vedtaget at ungdomsspillerne max. skal betale kr. 1.900 for at deltage i træninger.
Det er muligt at deltage i 3 træninger i alt. Ved tilmelding til et 3. hold skal du sende en mail til info@rudersdalbadminton.dk med angivelse af barnets navn, fødselsdato og hvilket hold (det 3.) der skal tilmeldes til.
Klik på det hold du vil tilmelde dit barn til, skal du tilmelde til flere hold går du blot tilbage til holdoversigten og vælger et hold mere.

Niveau 1 er for de rutinerede og bedste spillere i klubben. Det forventes, at spilleren er indstillet på at forbedre sig. Træningens fokus vil være på at mestre grundslagene (clear, lob, netdrop, drop og serv) og benarbejde dertil. Yderligere arbejdes der med teknik af sværere grad, som presset/offensivt benarbejde, cut, stick smash, smash m.m.
Desuden vil mere komplekse taktiske elementer blive overvejet og introduceret – f.eks. placering af slag i en kamp.

Det forventes, at der spilles nogle turneringer i løbet af en sæson, da det er et væsentligt element i at forbedre sig, og at man er fast spiller til holdkampe.

Niveau 1 trænes af hovedtræneren.

Vi vil gerne opfordre vores ungdomsspillere til at deltage i turneringer.
Vi støtter derfor økonomisk op til tre selvvalgte turneringer per sæson pr. spiller, dog kun en række pr. turnering. ( Så enten single, double eller mix )
Når spilleren er tilmeldt turneringen, via BadmintonPlayer, og der modtages en kvittering for betalingen via mail, sendes denne videre til info@rudersdalbadminton.dk med spillerens navn og nr. samt det reg. nr. og kontonummer hvortil pengene skal overføres.

Holdkampe bliver altid tilmeldt og betalt af klubben.

Er der spørgsmål til ovenstående er du / I velkommen til at sende mail til : info@rudersdalbadminton.dk

God kamp 😊

Fjerhilsen fra bestyrelsen

Niveau 3 træning foregår følgende steder:

Vedbækhallen mandag  kl. 16.00 - 17.15 (niv. 3 og Miniton).

Nærum skole torsdag     kl. 16.00 - 17.00. (fra 10 år).

Rundforbihallen onsdag kl. 16.00 - 17.00.

Trørødskolen onsdag     kl. 16.00 - 17.15. (fra 10 år).

Niveau 2 træning foregår følgende steder:
Vedbækhallen mandag    kl. 17.15 - 18.30.
Vedbækhallen torsdag     kl. 16.00 - 17.00.
Nærum skole torsdag      kl. 17.00 - 18.00.
Rundforbihallen onsdag  kl. 16.00 - 17.00.
Trørødskolen onsdag      kl. 17.15 - 18.30.
Rundforbihallen mandag kl. 15.45 - 17.00.

Niveau 1 træning foregår følgende steder:

Rundforbihallen mandag      kl. 17.00 - 18.30.

Rundforbihallen onsdag       kl. 17.00 - 18.00.

Rundforbihallen torsdag kl. 18.00 - 19.30. (med udvalgte niveau 2 spillere).